Danske forskere finder nyt kræfthæmmer-gen

For at opretholde kroppens funktioner og undgå sygdom, er det afgørende at aktiviteten af vores gener er nøje reguleret. Denne regulering varetages af såkaldte transskriptionsfaktorer, som enten hæmmer eller fremmer aktiviteten af vores gener.  En gruppe af hæmmerne kaldes tumor-suppressorer, fordi de blandt andet hæmmer aktiviteten af nogle særlige gener, som giver kræftceller ukontrolleret vækst.

-Vores nye resultater udpeger PRDM11 som en ny vigtig tumor-suppressor i en særlig type af lymfekræft. Den viden er vigtig for at forstå, hvordan kræft opstår og udvikler sig og kan måske også bruges til at forudsige sygdomsforløbet, udtaler professor Anders H. Lund fra BRIC, som har ledet forskningen.

PRDM11 undertrykker aktiviteten af kræftgener

I et stort screeningsforsøg dukkede PRDM11 op på forskernes landkort, som en mulig ny tumor-suppressor. For at teste denne hypotese, udviklede de en musemodel hvor PRDM11 genet blev fjernet. 

-Ved at fjerne PRDM11 genet i en model for lymfekræft, kunne vi se at kræftudviklingen blev speedet op. Det viser at PRDM11 normalt beskytter mod kræftudvikling og derfor kan kategoriseres som en tumor-suppressor. Vi fandt desuden ud af at PRDM11 virker ved at hæmme aktiviteten af udvalgte gener, herunder flere kendte kræft-stimulerende gener som PRDM11 altså normalt undertrykker, forklarer postdoc og seniorforsker Cathrine Fog-Tonnesen, som var drivkraften bag de eksperimentelle forsøg. 

Blodkræftpatienter uden PRDM11 lever kortere

Forskernes grundvidenskabelige opdagelser passer overens med deres undersøgelser af patienter med lymfekræfttypen diffust storcellet B-celle lymfom, som cirka 400 danskere diagnosticeres med hvert år. Disse kræftpatienter viste sig nemlig at have en kortere overlevelse, hvis de manglede PRDM11. Sandsynligvis fordi PRDM11 ikke kan hæmme kræftgener, som så får frit spil og gør kræftcellernes vækst mere aggressiv.

- Vores resultater peger på at PRDM11 kan bruges til at forudse, hvor aggressiv en lymfekræft en patient har. Den viden kan fremover blive vigtig for at kunne sammensætte en effektiv behandling til den enkelte patient, siger professor og overlæge Kirsten Grønbæk, som står bag de kliniske undersøgelser.

Forskerne fra BRIC og fra Rigshospitalets hæmatologiafdeling har et stærkt samarbejde, der muliggør at grundforskningsresultater testes for klinisk relevans i patientmateriale og omvendt, at den biologiske baggrund for kliniske problemer undersøges i laboratoriet.

-Et sådant tværgående samarbejde er helt afgørende for at vi kommer succesfuldt videre med kræftforskningen og for udviklingen af nye målrettede behandlinger og er et prioriteringsområde for begge vores afdelinger, udtaler Anders H. Lund og Kirsten Grønbæk. 

Forskningen er støttet af det Frie Forskningsråd, Kræftens Bekæmpelse, Association for International Cancer Research og Novo Nordisk Fonden.

Emner