Juniorforskerpris: Kræftceller forbereder kroppen på kræftspredning

Enzymet LOX spiller en vigtig rolle, når kræftceller skal sprede sig i kroppen. Kræftcellerne frigiver nemlig LOX i det område, hvor de er opstået, og dermed ændres deres nære miljø, så de får nemmere ved at sprede sig. Et eksempel er brystvæv, som naturligt har en mængde krøllede fiberstrukturer, hvilke er svære for kræftcellerne at trænge igennem. Men LOX ændrer den struktur, så fibrene bliver rettet ud. Når det sker, vandrer kræftcellerne langs fibrene som ad en motorvej og kan bevæge sig væk fra brystvævet.

Det er lektor og forsker Janine Erler, der som den første har beskrevet funktionen af LOX-enzymet. Hun er den ene modtager af årets juniorforskerpris, som Kræftens Bekæmpelse netop har uddelt. 38-årige Janine Erler har forsket i kræft gennem de seneste 16 år – de sidste fire som gruppeleder hos forskningscentret BRIC, som hører under Københavns Universitet. Janine Erler studerer en af de allerfarligste egenskaber ved kræftceller, nemlig deres evne til at sprede sig i kroppen, og her spiller LOX-enzymet en vigtig rolle – på mere end én måde.

Ud over at have en effekt i det nære miljø, har LOX-enzymet nemlig også en anden og mere udspekuleret effekt.

– Kræftcellerne sender LOX ud i kroppen, så det når steder, som endnu er kræftfri. Formålet er, at LOX virker som sendebud og ændrer egenskaberne ved organer andre steder i kroppen, så kræften får lettere ved at slå sig ned der, siger Janine Erler og fortsætter:

– LOX ændrer arkitekturen i organerne, så de bliver beboelige for kræftcellerne, siger hun.

Ved at måle niveauet af LOX-enzymet hos kræftpatienter, har Janine Erler vist, at man kan forudsige, hvordan sygdommen vil forløbe hos patienter med hoved-halskræft, og på baggrund af hendes forskning, er der udviklet medicin, som blokerer den proces, som LOX starter. Medicinen er ved at blive testet på patienter.

Vil gøre personlig behandling endnu mere personlig

I de kommende år fortsætter Janine Erler sin forskning i LOX enzymet, og hvilken rolle det spiller i forskellige kræftformer. Et af målene er at forstå processen bedre for derigennem at finde mål for behandling. Et andet mål er at udvikle et antistof, der specifikt rammer LOX enzymet. Her er formålet også at nå frem til en ny behandling, og netop muligheden for at hjælpe patienter er det helt store mål for Janine Erlers forskning.

Det er også baggrunden for et kommende forskningsprojekt, som har fokus på at gøre skræddersyet medicin endnu mere skræddersyet. Målet er her først at teste kræftknuden fra en enkelt patient for, hvilke gener og molekyler der er fejl i. På den baggrund udvælges en række medicinske behandlinger, som i teorien bør virke til netop denne patient, og de afprøves dernæst på patientens egne kræftceller, som Janine Erler dyrker i laboratoriet.

– I dag får mange patienter medicin, som viser sig ikke at virke mod deres sygdom, men kun giver bivirkninger. Ved at teste stofferne på denne måde i laboratoriet håber vi at kunne udvælge det mest effektive middel med de færreste bivirkninger fra starten, siger Janine Erler.

Tekst og video: Kræftens Bekæmpelse