Nye forskningsresultater åbner for mulig ny målrettet kræftbehandling

 - I vores forskningsprojekt har vi fremstillet en musemodel for human blodkræft. I denne kræftmodel har vi, ved hjælp af nogle genetiske ændringer, kunstigt lukket ned for funktionen af nogle enzymer kaldet Jmjd2. Når vi gør det, stoppes udviklingen af blodkræft i musene og de overlever. Det vil sige, at hvis man blokerer Jmjd2 enzymernes aktivitet har man muligheden for en bedre behandling af patienter med blodkræft, forklarer lektor Karl Agger om de nye resultater.

Blodkræftceller før (venstre) og efter (højre) inaktivering af Jmjd2 proteinerne

Jmjd2 enzymernes funktion i kræft

Jmjd2 enzymerne blev identificeret i Professor Kristian Helin’s forskningsgruppe på BRIC, hvor de nye opdagelser også har fundet sted, for 10 år siden. Enzymerne repræsenterede en ny enzymklasse, som populært sagt kan revertere cellers normale udvikling ved at ændre på, hvilke gener der er aktive. Samtidigt viste Helin gruppen, at enzymerne var tilstede i meget store mængder i visse former for kræftceller. Opdagelsen blev publiceret i tidsskriftet Nature og sammen med efterfølgende publikationer fra forskningsgruppen ledte det til etableringen af biotek firmaet EpiTherapeutics, hvis mål var at udvikle stoffer, der bl.a. kunne blokere Jmjd2 enzymernes aktivitet. EpiTherapeutics blev sidste år solgt til den amerikanske farmaceutiske virksomhed, Gilead Biosciences for cirka 450 millioner kroner.

Med de nye resultater har forskerne fra Helin gruppen nu vist, at Jmjd2 proteinerne regulerer aktiviteten af et specifikt gen, der koder for en vækstfaktor-receptor, som sidder på cellers overflade. Denne receptor er nødvendig for blodkræftcellernes vækst, og hvis Jmjd2 proteinernes funktion er inaktiveret så modtager blodkræftcellerne ikke deres normale signaler, og de dør. De nye resultater peger derfor på en specifik kræftform, hvor man kan bruge specifikke stoffer der kan blokere Jmjd2 proteinernes funktion. Dette er et eksempel på en mulig personaliseret og målrettet kræftbehandling, hvor indgående kendskab til blodkræftcellens molekylære ændringer kan bruges til at bestemme den potentielle bedste kræftbehandling.

Håb om ny behandling

Professor Kristian Helin understreger, at forskerne dog stadig er et godt stykke fra at kunne tilbyde kræftpatienter en ny behandling:

”Der er en del biotekfirmaer, inklusive EpiTherapeutics/Gilead Biosciences, der allerede har udviklet stoffer, der kan blokere Jmjd2 enzymernes aktivitet, men disse stoffer er endnu ikke blevet brugt i kliniske forsøg. Håbet er at kliniske forsøg starter inden for det næste års tid, og derefter ser vi nok på en tidshorisont på 5-10 år før det kan blive til et egentligt nyt lægemiddel.”