Forskere nu et skridt nærmere behandling af sjælden kræftsygdom

Kolangiokarcinom, også kendt som galdevejskræft, er en sjælden kræftsygdom hvor en tumor opstår i kroppens galdeveje, enten i eller udenfor leveren. Prognosen for galdevejskræft er yderst dårlig, både fordi sygdommen ofte først diagnosticeres på et fremskreden stadie og normalt reagerer negativt over for den konventionelle kemoterapi. Årsagen til galdevejskræft skyldes både miljø- og arvemæssige faktorer, og grundet den forskelligartede oprindelse, mangler forskere en forståelse for sygdomsmekanismerne bag galdevejskræft. En gruppe forskere fra The Cancer Genome Atlas (TCGA) Research Network har netop publiceret et nyt studie i tidsskriftet Cell Reports, hvor de undersøger de molekylære mekanismer bag denne sjældne kræftform.

"Vi har med en kræftsygdom at gøre, hvor patienternes chancer for overlevelse ikke har forbedret sig siden 1980’erne. En sygdom, der er i vækst trods bedre diagnostik og generelt langt flere behandlingsformer. Det er bare ikke godt nok! For at forbedre vores forståelse af årsagerne til hvorfor galdevejskræften er opstået hos disse patienter, så er det nødvendigt at danne et komplet kort af deres arvemasse, og specifikt de kausale ændringer," siger lektor Jesper B Andersen, Biotech Research & Innovation Centre, Københavns Universitet, medforfatter på undersøgelsen.

Patienter bør behandles forskelligt

For at forstå sygdomsmekanismerne i galdevejskræft har forskerne grupperet patienter baseret på ændringer i deres gen ekspression, DNA methylering og kopier af arvemassen. Ved brug af Cluster-of-Cluster (COCA) analyse har de identificeret 4 forskellige patientgrupper. Én gruppe er karakteriseret ved ændringer i genet IDH som er associeret med reduceret ekspression af gener, hvis rolle er at ændre DNA arkitekturen, og videre øget niveau af gener involveret i mitokondriets metabolisme (OXPHOS). Dette markerer en mulig unik mekanisme for udviklingen af IDH-relaterede galdevejskræft. Andre unikke patientgrupper som holdet bag studiet har identificeret er enten relateret til patienter med flere kopier af genet cyclin D1 eller FGFR2 fusioner.

"Vi har for første gang vist, at der eksisterer grupper af patienter, som er molekylært forskellige og derfor bør behandles forskelligt. Sammenligning af galdevejskræft på det genomiske niveau med andre former for leverkræft støtter tidligere studier i forsøgsmodeller og viser at galdevejskræft, der opstår i leverens galdegange er del i et kontinuerligt spektrum af leverkræft. Derfor står det nu klart, at molekylær teknologi bør overvejes som supplement til korrekt klassifikation af nogle patienter med leverkræft," forklarer Jesper B Andersen.

Idet antallet af patienter i dette studie er forholdsvist lille, er der brug for yderligere forskning. Næste skridt for Jesper B Andersen og hans forskningsteam på BRIC er derfor at afprøve den nye gruppering af patienter med galdevejskræft samt de biologiske karakteristika i et større studie.

Kontakt

Lektor Jesper B Andersen, T: +45 35 32 58 34 - jesper.andersen@bric.ku.dk 
Kommunikationsmedarbejder Lonnie Jørgensen, T: +45 35 33 59 08 - lonnie.jorgensen@bric.ku.dk